At blive bange er både en almindelig og nødvendig evne, som alle mennesker kender. Det er nødvendigt med en viden om og fornemmelse for, hvornår vi skal passe på.  Når en fare er kendt, taler vi om frygt – vi ved, hvad vi er bange for, og så kan vi forholde os til det, og lære at gøre noget ved det. Hvis vi ikke ved, hvordan vi skal gøre noget ved det, kan frygten “få sit eget liv”. Når vi er bange uden at vide, hvad vi konkret er bange for, taler man om en angst.

Når vi bliver bange, sættes vores nervesystem i beredskab – kroppen er i en tilstand af øget opmærksomhed. Kroppen producerer adrenalin, som hjælper kroppen og nervesystemet til at være klar til at reagere hurtigt. Det er helt naturligt og ufarligt. Problemer kan opstå, hvis vi bliver ved med at være utrygge og oprørte gennem lang tid. Hvis vi ikke får beroliget os og får hjernen og kroppen ud af alarmberedskabet, kan det føre til stress og mange  andre symptomer. På længere sigt, kan det udvikle sig til en egentlig angstlidelse.

Læs om behandlingen her

Depression er en reaktion på at noget har været for uoverkommeligt og besværligt i for lang tid. Kroppen og sindet giver op og lukker ned for at undgå yderligere belastning, men det er svært at føle depressionen som noget godt. Der er faktisk noget som er godt ved depressionen, men det er nødvendigt at arbejde med den, for at se, hvordan depressionen kan blive en kilde til nyt liv

Sorg er en naturlig og nødvendig følelse / tilstand, som er forbundet med tab i vores liv. Vi har brug for evnen for at kunne skifte spor og tilknytning i livet, men sorgen er – kan være – voldsom og den påvirker vores evne til at tænke og handle rationelt. Nogle gange går processen i stå og vi bliver ved med at være i sorgen i for lang tid, og så er der brug for at gøre noget aktivt ved sorgen.

Krise er en tilstand, hvor vi oplever at der er et muligt sammenbrud i, eller noget der truer vores balance i livet. Det kan være i forhold til enkelte elementer i tilværelsen eller det kan være kriser som er forbundet med forskellige faser i tilværelsen. Kriser kan være nødvendige – men giver også en usikkerhed og opleves ofte som utrygge eller farlige. Meget betegnende har det kinesiske skrifttegn for krise to betydninger – det ene er fare og det andet er mulighed.

Stress handler om at der er en ubalance mellem krav og ressourcer og at det er noget som har varet så lang tid, at hjernen begynder at fungere dårligere end vi er vant til. Det er ved at være en folkesygdom, og jeg har både mange erfaringer med at behandle andre og også personlige erfaringer med at blive påvirket af stress.

Nogen kalder vrede for en grundfølelse. Det er en følelse som alle har, men der er stor forskel på, hvordan vi bruger vores vrede og hvordan vi synes om følelsen. Det skal helst være dig som har vreden, men det kan desværre godt være sådan, at det føles, som om det er vreden, som har dig. Hvis det føles sådan er det sandsynligt at du mangler en metode til at kontrollere eller regulere følelsen.Brugt rigtigt er vreden en nødvendig kraft til at kunne flytte forhindringer, og det kan heldigvis læres.

At være ensom er noget som de fleste oplever på tidspunkter i deres liv. Det er en ubehagelig følelse, som handler om at føle sig ufrivilligt isoleret fra andre. Det er ikke det samme som at være alene. Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan ensomhedsfølelsen være stor, selv om man er sammen med andre. Læs mere her

Skam er en pinefuld og degraderende følelse. At føle skam – og ofte også forkerthed på samme tid – hænger sammen med at vi kommer til at sammenligne os selv med idealer. Hvis vi ikke er “rigtige”, så er vi forkerte, og hvis vi ikke kan være dem, som vi ( og andre ) synes vi skal være, så er vi ikke rigtige. Skylden giver vi desværre til os selv, og så har vi balladen (skammen), men det er der noget at gøre ved!

Skylden er i familie med skammen. De opstår på samme måde i et miljø, som er præget af savn, mangler og (selv)undertrykkelse. Det vigtige ved følelsen af skyld er at se på hensigten og å formålet med at beskæftige sig med skylden. Hvis formålet er at afgøre om man har ret til at hævne sig eller skælde ud på sig selv eller andre, så skaber vi mere af den samme smertelige fordømmelse. Fokus må være på at kunne tilgive og komme videre – og det er en kunst. Mit personlige forbillede er “Desmond Tuto”, som forstod, at skyld står i vejen for at få det godt. I arbejdet med skyldfølelsen – egen eller den skyld man lægger på andre – er tilgivelse et vigtigt element.

Vi kan snakke om lavt selvværd, hvis vi har svært ved at være glade for os selv, men det er ikke det modsatte af at være selvglad. Der er tit tale om at man mangler en følelse af at være i kontakt med sig selv og at man mangler en evne til at påvirke den måde man er kommet til at opfatte sig selv på. Man kan godt være utilfreds med sig selv og man kan have svært ved at give sig selv lov til at nyde livet eller få det godt.

Når man bliver mobbet mister man sin kraft og sin integritet. Det er nødvendigt at reagere på mobning, når man opdager at det foregår. Ofte er der meget fokus på ofrene for mobning og det er dybe og invaliderende sår, som det kan medføre at have været udsat for mobning. Der er grund til at arbejde med at hele og sunde sig, så man kan få sin kraft og styrke gjort gældende. Det er bare ikke det eneste som er vigtigt. Mobberne og dem som ser på at det foregår uden at gøre noget, er også ramt af ulykken, og for ikke at mærke det, så fortsætter mobningen – som et skjold mod at man selv bliver ramt.

Misbrug er noget som rigtigt mange er ramt af. Fælles for alle dem jeg kender er, at ingen havde tænkt, at de ville havne i et misbrug. Det startede altid som et forsøg på at få det godt eller sjovt, eller bare at slippe for at have det besværligt. Det kan være misbrug af mange forskellige ting, men mest almindeligt er misbruget af alkohol og eller stoffer. Jeg har arbejdet fuld tids som misbrugsbehandler i mange år og har hjulpet mange i det svære arbejde med at kæmpe sig til at kunne håndtere og forstå trangen til at misbruge det, som man godt ved er skadeligt, men som man ikke bare kan beslutte sig til at lade være med. Det er et problem som omfatter mange. Ikke kun misbrugeren selv, men også pårørende, venner og arbejdspladsen bliver ramt og ofte skadet af misbruget.

Er du i tvivl om du har et misbrug eller er afhængig, så læs mere her

Det er ofte forbundet med skam og følelsen af at være mislykket og forkert. Rigtig ofte er det også vanskeligt at tale med andre om det. Selv om det er svært at komme i gang, så er det den rigtige vej at gå. Når man snakker med andre om det, kan det forandres og blive bedre. Jeg har selv været i et misbrug for snart mange år siden, men jeg glemmer det aldrig, og i dag kan jeg se, at behandlingen har hjulpet mig. Det har gjort mig til et bedre menneske.

At arbejde for meget, spille for meget, bruge sex som flugt, bruge sport som en flugt, være afhængig af forhold  og meget andet, falder ind under begrebet adfærdsafhængighed. Adfærdsafhængighed handler om at man udvikler en strategi for at undgå at mærke noget, som er besværligt, eller det er et mønster, som man har arvet fra andre – typisk forældre eller andre personer som har påvirket ens adfærd tidligt i livet. Det kan altså være tillært eller være noget som vi har udviklet over tid. Det betyder, at vi gør nogle ting på en måde, så det er ude af trit med det, som vi kunne kalde vores sunde behov. Man kan godt sige, at man kommer til at gøre “for meget af det gode”, og det kan få store konsekvenser for dig selv og for dine relationer til andre. Det ender med at blive til en indespærring i stedet for en kilde til frihed.

At være sammen med en anden, som lytter, er måske en af de mest helende og hjælpsomme former for kontakt, der findes. Det handler ikke om, at jeg som terapeut skal fortælle dig, hvad du skal gøre. Det handler om, at jeg er et interesseret vidne til dit besvær. Jeg fordømmer ikke og leder ikke efter skyld – men jeg er et levende og engageret medmenneske, som hjælper dig med at udtrykke dit besvær – sætte ord på og afhjælpe det indre pres. At komme ind til sorgen, smerten, vreden, tvivlen eller hvad der tynger, og at komme igennem den.

Hvem er du egentlig – hvor godt kender du dig selv? Forbavsende ofte dukker det spørgsmål op i terapilokalet, og det er altid vedkommende og vigtigt at tage stilling til dette spørgsmål. Men hvorfor er det så sjældent, at nogen kan svare umiddelbart på spørgsmålet? Det tilsyneladende enkle viser sig at have dybe rødder, og at søge efter svaret giver anledning til at kunne møde sig selv. At lære sig selv at kende – at udfolde sig og blive – sig selv. Det kan være en vanskelig proces, som bliver nemmere, hvis man er sammen med en anden som er interesseret.

Et traume kan forstås som et sår eller en skade. Et psykologisk traume opstår, når indre og ydre ressourcer er utilstrækkelige til at håndtere noget der sker i omgivelserne, som opleves som en trussel. Truslen udefra kan være en enkeltstående begivenhed som f.eks. et overgreb eller det kan være en livssituation som f.eks. omsorgssvigt. Hos nogle forsvinder symptomerne efter uger eller måneder, imens andre udvikler en lidelse i forlængelse af den traumatiske oplevelse.

Kurser og uddannelser:

• Studentereksamen – ved Haderslev Katedralskole 1977
• Studium – ved Odense universitet i Nordisk sprog og litteratur i perioden fra september 1978 til oktober 1981
• Uddannelse som socialpædagog på seminarierne i Odense og Haderslev fra sep.84 til jun. 1987

• 1 årig Basisuddannelse på “Kemplerinstituttet” i perioden 1993-94
• 1 årig Basisuddannelse ved Institut for gestaltterapianalyse 1999 – 2000
• 1 årig Basis II kursus ved Institut for gestaltanalyse 2000-2001
• 2 årig uddannelse til individual terapeut i krop/gestaltterapi ved institut for gestaltanalyse 2001-2003
• 2½ årig uddannelse som gruppeterapeut ved Institut for gestaltanalyse 2003-2006
• 1 årig tværfagligt kursus i kognitiv misbrugsbehandling ved Kognitiv terapicenter Århus 2006-2007
• Uddannelse som NADA-instruktør i alt tre kurser 2008 (24 lektioner),2009 (30 lektioner) og 2011 (14 lektioner)
• 1 årig uddannelse som mindfulness-instruktør ved ID-academy 2013-2014
• 1-årig uddannelse i hypnoterapi ved europæisk certificeret hypnoterapeut Lone Kærvang 2022
• I 2007 har jeg taget en diplomuddannelse i Schemafokuseret terapi, og siden 2007 har jeg deltaget i uddannelse, kurser og har modtaget løbende supervision i Schemafokuseret terapi. Siden 2011 har det været den primære teoretiske ramme om mit terapeutiske arbejde.
• Jeg holder mig løbende orienteret indenfor retninger som kan supplere metoderne i Schematerapi bla. gennem kurser i ACT, mentaliseringsfokuseret terapi og compassionfokuseret terapi.

Det kan det på mange forskellige tidspunkter igennem livet og af mange forskellige årsager. Vi kan alle have svære perioder i vores liv. Nogle gange kan vi selv finde vejen igennem, andre gange har vi brug for hjælp. Her kan vores nærmeste ofte være en trøst, men vi kan have brug for mere hjælp og støtte, end vores nærmeste kan give os. Det kan også være en befrielse at tale med en udenforstående. Andre gange er det nysgerrighed på os selv, vores historie og vores relationer, der kan inspirere os til at opsøge en psykoterapeut.

Det kan være særligt relevant at opsøge en psykoterapeut, hvis du ikke trives i dit liv og din hverdag. Det kan være, du er meget ked af det, vred, bekymret eller bange. Det kan være, du oplever uro og fysiske symptomer, og at tankerne hvirvler rundt i dit hoved. Måske du har det svært i sociale situationer eller oplever, du har lavt selvværd. Måske du har en mistanke om, du har stress, angst eller depression. Det kan være, du har mistet en, du holdt af, og ikke kan komme ud af sorgen, eller at dit parforhold er gået i stykker, og du oplever, du sidder fast. Måske du har symptomer efter en voldsom hændelse eller står midt i en alvorlig krise.

Du skal vide, at du ikke behøver klare disse ting alene, at der er hjælp at hente, og at der findes en vej ud. Det er okay at ønske at få det godt.

Du kan tale med mig om alt det, der fylder for dig. Stort som småt. Der er ikke noget, der er forbudt eller tabubelagt at tage op, og jeg dømmer ikke. Du kan se nogle eksempler på siden “Hvad kan man få hjælp til?”. Desuden har jeg tavshedspligt om alt det du fortæller mig (se under “tavshedspligt” længere nede på siden)

Hvis du er usikker på, om du skal bestille en tid, har du spørgsmål, som ikke er besvaret på siden eller vil du måske bare gerne lige være lidt mere tryg ved mig, så kan du skrive eller ringe, så vi kan aftale en kontaktsamtale. Det vil være en samtale på ca. 10 minutters varighed, og den er helt gratis og uforpligtende.

En samtale hos mig varer ca. 50 minutter, inklusive betaling og eventuelt bestilling af en ny tid.

Naturligvis må du meget gerne skrive problemstillinger ned, som du gerne vil have at vi snakker om, men hverken ved den første eller de efterfølgende samtaler er der noget, du skal forberede. Jeg giver aldrig “lektier” for, men indimellem kommer vi måske sammen på ideer til noget, du kan prøve mellem vores samtaler.

Første gang vi taler sammen, fortæller jeg dig lidt praktisk om, hvad det vil sige at gå i terapi hos mig, og så vil jeg spørge ind til, hvad der har fået dig til at kontakte mig og lidt til dig og din hverdag. Sammen finder vi ud af, hvad jeg kan hjælpe dig med, og om jeg er den rigtige terapeut for dig. Du er også meget velkommen til at stille mig spørgsmål, hvis du skulle have nogen.

Betaling foregår efter hver samtale via MobilePay til nummer 28118125. Har du ikke MobilePay, kan du betale via bankoverførsel, eller jeg kan skrive dig en regning, som du betaler via banken. Jeg tager ikke imod betalingskort.

Det er noget som du selv afgør, og hvis det er en tryghed for dig, så er det som regel en god ide, at der er andre som kan støtte dig og være vidne til, hvad der sker i terapien. De kan være gode at snakke med bagefter, og kan måske bedre følge med og forstå og støtte i det videre forløb.

Der kan være situationer, hvor du kan være psykotisk eller i en meget dyb depression, hvor jeg må henvise dig til din læge som derefter vil hjælpe dig med en henvisning til psykiatrien, eller at du skal kontakte en psykiatrisk skadestue. Langt de fleste situationer kan håndteres i vores samtaler. Jeg har mange erfaringer med klienter, som har haft alvorlige personlighedsforstyrrelser, som har fået hjælp i terapien.

Det er meget forskelligt. Nogle gange anbefaler jeg at der går mindst en uge mellem samtalerne – hvis der f.eks. skal øves en ny færdighed, eller der er en vane som skal ændres, og andre gange anbefaler jeg at der er flere samtaler om ugen – det kan f.eks. være, hvis man er i en akut krise.

Det er helt umuligt at sige noget om det. Det afhænger helt af problemets omfang og din mulighed for at arbejde med problemet. De fleste har mellem 6 og 20 samtaler, men det kan være færre og også være væsentligt flere. Ofte støder vi på andre problemstillinger, som kan være interessante at arbejde med, og det kan betyde at du kan få et ønske om at arbejde videre, selv om det oprindelige problem er klaret.

Det kan man som regel godt, men det er vigtigt at vi får talt om det så du er forberedt på, hvordan du kan holde dine fremskridt ved lige. Nogle gange er det er fordel at der er et afbræk i samtalerne, så du kan nå at få erfaring med at anvende nye færdigheder og adfærdsændringer.

For at du kan bruge din henvisning, skal det være en psykolog og psykologen skal have et ydernummer. Jeg vil dog gerne komme dig i møde, så du får en rabat på kr. 250 for de første 5 samtaler, hvis du har en henvisning.

Du kan undersøge, om du enten privat eller via arbejdet er dækket af en sundhedsordning, der betaler for hjælp til samtaler med en psykoterapeut. Vær også opmærksom på, at dine børn kan være dækket af din sundhedsordning. Nogle gange dækker fagforeningen eller din forsikring også samtaler hos en psykoterapeut.

Jeg har tavshedspligt både med hensyn til, hvem jeg taler med, og hvad vi taler om. Der er dog visse undtagelser. Hvis jeg vurderer, du er til alvorlig fare for dig selv eller andre, har jeg pligt til at handle på denne viden. På samme måde har jeg skærpet underretningspligt, hvilket betyder, at jeg har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis jeg får kendskab til at et barn eller en ung udsættes for svigt eller mistrivsel.